
Driven by passion
Racerteamet
Malte Ebdrup
Malte Ebdrup (født 24. august 2006) fra Farsø i Nordjylland er et af Danmarks største talenter og vandt det danske TCR-mesterskab i 2025 efter en meget stærk sæson. Han fik sit gennembrud i 2024, hvor han blev den yngste nogensinde til at vinde et TCR-løb i Danmark. I 2026 får han sin debut i international GT World Challenge Europe for Selected Car Racing.
Simon Birch
Simon Birch Kristensen (født 4. januar 2007) fra Ikast har trods sin unge alder allerede stor erfaring som racerkører. Han viste sit store talent ved at blive Danmarksmester i Yokohama SuperCup som 15-årig i 2022. Siden har han kørt i den danske Super GT-serie og internationalt i Le Mans Cup og en række forskellige GT-serier, blandt andet ADAC GT Masters i Tyskland, hvor det i 2025 blev til to sejre og en samlet tredjeplads.
Frederik Schandorff
Frederik Schandorff (født 26. december 1996) fra Trustrup på Djursland har gennem de seneste sæsoner etableret sig på højeste niveau i international GT-racing. Han fik sit gennembrud, da han i 2019 vandt Lamborghini Super Trofeo World Final. Siden har han to gange vundet sin klasse i GT World Challenge Europe Endurance Cup og været til start i 24-timersløbene på både Le Mans, Daytona, Spa og Nürburgring.